2. dag: Levada dos Piornais
⇑ 220 m - ⇓ 230 m - 4 1/4 timer - terræn 1
Fra hotellet vandrer vi langs Levada dos Piornais, mimoselevadaen,
forbi omegnens blomsterrige villahaver og med skønne udsigter over havet. Via floden Socorridos kommer vi til fiskerbyen Câmera
de Lobos, hvor frokosten kan nydes på fiskerestaurant.
3. dag: Levada Nova
⇑ 130 m - ⇓ 340 m - 4 1/4 timer - terræn 1
Fra Maroços vandrer vi langs levadaen med udsigt over små landsbyer
og den fører os også ind i dybe kløfter, hvor bækkene klukker lystigt og frøerne kvækker fra stille damme. Småveje fører og
til byen Machico.
4. dag: Fridag.
5. dag: Pico Grande
⇑ 300 m - ⇓ 500 m - 5 timer - terræn 3
Fra udsigtspunktet Boca da Corrida er der udsigt ned over Nonnernes
Dal. Gennem bjerglandskab med udsigter til Serra de Água -dalen og til bjergtoppene med Pico Grande´s 1654 m som mest markante.
Vi passerer skove med trælyng, laurbær og blåbærtræer, inden vi når Encumeada-passet.
6. dag: Levada do Norte
⇑ 115 m - ⇓ 245 m - 5 timer - terræn 2
Fra Estreito de Câmara de Lobos fører Levada do Norte os gennem
marker med Madeira-vinstokke, langs med haver, hvor vore kendte potteplanter har overstørrelse og med frugttræer som anone
og tomattræer. Forbi fossende vandfald i grønne slugter, gennem skove af fyr, mimose og eucalyptus kommer vi til Campanário.
7. dag: Ribeiro Frio
⇑ 215 m - ⇓ 340 m - 4 3/4 timer - terræn. 2
I Ribeiro Frio ser vi den botaniske have, ørreddammene og udsigtspunktet
Balcões, inden vi vandrer langs levadaen, over flodkløfter med vandfald, gennem øde områder med fantastiske udsigter over
skovklædte dale og bjergsider til Portela-passet.
8. dag: Transfer til lufthavnen. Med fly til Kastrup.