CLUB NATUR REJSER - vandreferie

Skopelos - vandreferie med turleder

Home
Indmeldelse
Endags vandreture og cykleture
REJSEMÅL
Planlagte rejser
Tilmelding
Om Club Natur Rejser
Om vandreferie
Pionér-rejser
Øvrige rejsemål
Cykelferie
Ferieaftener
ENGLISH
Links
Kontakt

skopelos.maps.jpeg

Skopelos er en græsk ø i øgruppen Sporaderne, en grøn oase i Ægæerhavet med store pinjeskove og skønne strande i bugterne langs den forrevne klippekyst. Kapeller og klostre overalt, friskt kildevand og et mylder af firben. 

7.mod.klima.jpg

Alt dette viser vi dig på en uges vandreferie med fast udgangspunkt fra Skopelos by, der ligger smukt op ad skrånende bjergside langs en bugt. Du kan forlænge turen en uge på egen hånd eller på en pionér-tur. 

Se fotos fra rejsen maj 2016

1. dag: Med fly fra Kastrup til Skiathos og herfra med færge til Skopelos By, som er vort faste opholdssted.


2. dag: Agnontas

500m  - 500 m - 5 timer  - terræn 2

Gennem olivenlunde til kirken Prophitis Ilias. Ad bl.a. æselsti til.idyllisk bugt med skovklædte skrænter helt ned til havet. Her ligger Agnontas, hvor frokosten kan nydes på fiskerestaurant. Bademulighed. Retur ad såvel veje som æselstier.


3. dag: Elios

500m  - 500 m - 4 1/2 timer  -terræn 2

Ad småveje og æselstier tværs over øen gennem dale og over bjerge. Store skove, enge med bistader og kapeller. Bademulighed og café ved Elios lille havn inden bussen bringer os tilbage.


4. dag: Fridag.


5. dag: Ioannis-kirken

350 m  - 550 m - 4 timer  - terræn 2

Fra Machalas vandrer vi gennem olivenlunde, langs nordkystens forrevne klippekyst til kapellet Ioanis, der ligger på toppen af en klippeknold ude i havet. Ad småveje og æselstier kommer vi til landsbyen Klima og havnebyen Loutraki med bademulighed og café.


6. dag: Delphi bjerget

700m - 600 m - 6 1/4 timer -terræn 2

Gennem Skopelos krogede gader vandrer vi op gennem byen, følger kløfter og drikker kildevand, mens vi bevæger os op til det 680 m høje Delphi-bjerg, øens højeste. Herfra gennem øde fyrreskove ned til Klima.


7. dag: Kloster-tur

600m - 600 m - 5 1/4 timer -terræn 2

Ad småveje og æselstier, gennem de maki-klædte bjerge til klostrene Satiras, Varvara og Prodromos, som vi besøger. Herefter bestigning af det 566 m høje Palouki-bjerg, hvorfra vi finder en æselsti tilbage til Skopelos by.


8. dag: Med færge til Skiathos og fly til Kastrup.


eksempel maj

8 dage

Pris pr. person i delt dobbeltværelse

7.460

Prisen incl. charterrejse (fly, færge, hotel), al lokal trsp. og dansk turleder
 
Tillæg eneværelse: kr 910 uden morgenmad
 
Sikkerhedsstillelse: kr 1.400
Depositum: (når rejsen bekræftes): kr 500
 

LINKS

Skopelos.gr

skopelosweb

Vejret