CLUB NATUR REJSER - vandreferie

Om vandreferie

Home
Indmeldelse
Endags vandreture og cykleture
REJSEMÅL
Planlagte rejser
Tilmelding
Om Club Natur Rejser
Om vandreferie
Pionér-rejser
Øvrige rejsemål
Cykelferie
Ferieaftener
ENGLISH
Links
Kontakt

Vandreferierne er enten med fast ophold eller rundrejser, hvor vandreturene foretages med lille dagtursrygsæk til mad, drikke o.lign. Har du en dag lyst til at foretage dig noget andet, kan du derfor springe vandreturen over.

SÅDAN FORLØBER EN VANDREDAG

Efter morgenmaden bliver vi transporteret ud til dagens vandretur. Vi vandrer ca. en time ad gangen og holder et kvarters pause, dog 1/2 times frokostpause til den selv medbragte mad. Ved afslutningen på vandringen bliver vi transporteret tilbage til vores opholdsby. Under hver enkel tur kan du se effektiv vandretid. Hertil skal så lægges transporttid ud og hjem samt pauser. Vi kommer som regel hjem sidst på eftermiddagen.

FODTØJET skal være i orden: alt efter terræn, vejr og temperament kan vandresko eller vandrestøvler benyttes, men altid med kraftige profilsåler og aldrig med sandaler, kondisko eller løbesko. 

BEKLÆDNING: Regnsæt bør medtages på alle turene. Regnslag og engangsregnstøj er forbudt.

LOKAL TRANSPORT: For at komme ud til dagens vandremål benytter vi lokale busser eller taxi/minibus. På disse transporter får vi set områder, som vi ellers ikke besøger på vandreturene.

OM AFTENEN: er "dagen" ikke forbi, idet vi opsøger spændende lokale restauranter og prøver deres specialiteter.
Er der folklore i "byen" kan vi også besøge dette. Du bestemmer selvfølgelig selv, hvor meget af fællesskabet, du vil deltage i.

BØRNERABAT:
Der gives store børnerabatter - spørg herom.

SVÆRHEDSGRADER
Sværhedsgrader bliver delt op i: 
antal højdemeter op- og nedstigning (f.eks. ↑ 550 m - ↓ 750 m) 
effektiv vandretid og 
terrænets sværhed.

F.eks. kan en lang tur med store højdeforskelle, men i let terræn således godt få terræn-sværhedsgrad 1, mens en kort, men stejl tur kan få grad 3.

Terræn-sværhedsgrader:

Sværhedsgrad 1: fortrinsvis plane lokale grusveje og stier med lette op- og nedstigninger

Sværhedsgrad 2: fortrinsvis ujævne grusveje og stier med moderate op- og nedstigninger

Sværhedsgrad 3: der forekommer ujævne, fedtede og plørede stier med anstrengende op- og nedstigninger

Sværhedsgrad 4: fortrinsvis ujævne stier i terræn med meget anstrengende op- og nedstigninger, hvor du af og til må tage hænderne til hjælp (ikke klatring, nærmest kravling).

Tiderne er effektiv vandretid, hertil kommer pauser og transporttid.

Fælles for alle sværhedsgrader gælder, at alle med almindelig kondition, og som er vant til at vandre de angivne tider, kan deltage. Du kan eventuelt nå at træne dig op hertil inden turen, f.eks. på vores endagsture. Turene vil foregå i et tempo, hvor der er tid til at kigge på blomster, fugle og andet efter deltagernes interesser.

bus.gif

TURLEDER:
Birger Madsen er turleder på alle rejserne. Birger har gennem alle Natur Rejser's 31 år sørget for at deltagerne er blevet ført sikkert rundt på udflugterne. Med udgangspunkt i Dansk Vandrelaug er han en erfaren vandrer. Han har øje for detaljerne i landskabet som fugle og blomster.

7.turleder.jpg
Turlederen Birger Maden på Söderåsen