CLUB NATUR REJSER - vandreferie

Réunion - vandreferie med turleder

Home
Indmeldelse
Endags vandreture og cykleture
REJSEMÅL
Planlagte rejser
Tilmelding
Om Club Natur Rejser
Om vandreferie
Pionér-rejser
Øvrige rejsemål
Cykelferie
Ferieaftener
ENGLISH
Links
Kontakt

Réunion er en fransk ø i det Indiske Ocean, 800 km øst for Madagascar; lidt mindre end Fyn, men med bjerge op til 3069 meter. Her er et overvældende blomsterflor, subtropisk regnskov, golde lavamarker og en aktiv vulkan, dybe kløfter, hvori utallige vandfald kaster sig, skove med kæmpebambus, agaver, særprægede vacoa-træer og koralrev. Store sukkerrørsmarker omgiver byerne med deres farverige og venlige befolkning.

Du kan vælge mellem en 16 dages rundtur med vandreture, hvor du kan nøjes med en dagtursrygsæk
- og en 23 dages tur, hvor sidste uge er en trekkingtur med stor rygsæk.

Rejsen kan forlænges på egen hånd, eller tag med på 16 dages turen og tag den 3. uge på egen hånd.

TILMELDING

1. dag: Afrejse fra Kastrup eller Billund via Paris til
2. dag: Réunion.
2 nætter på hotel i hovedstaden St. Denis på nordkysten. På byrundtur ser vi bl.a. de smukke kreolerhuse og byparken.
3. dag: Sværhedsgrad 1 2 3/4 timer
I bjergene bag byen vandrer vi forbi kokospalmer, kæmpebambus, bougainvillea, agaver, azaleaer og julestjerner til det smukke Maniquet-vandfald med bassin, der frister til et bad. De der orker det kan gå hele vejen tilbage til byen gennem bambus-, araucarie- og mahogniskove.
(Sværhedsgrad 3 - i alt 5 1/4 timer)
4. dag: Vi kører op på højsletten og vandrer gennem regnskoven til hytten i Belouve for 2 overnatninger.
(Sværhedsgrad 2 41/2 timer)
5. dag: Sværhedsgrad 2 4 timer
Rundtur i den smukke regnskov med klukkende bække, tæt vegetation, træer overgroet med orkidéplanter, bregner og snylteplanter. I lysåbninger vokser bregnetræer med smukke bjerge i baggrunden.
6. dag: Sværhedsgrad 2 1 1/2 timer
Fra kraterkanten vandrer vi ned gennem regnskoven til det smukke vulkankrater Cirque de Salazie. Vi kører ud gennem kløften, besøger en vanillefarm og kører videre op midt på øen til landsbyen La Plaine des Palmistes for 2 overnatninger på hotel. Evt. vandretur til Biberon-vandfaldet.
7. dag: Fridag eller pionér-tur i regnskoven (ej incl.).
8. dag: Sværhedsgrad 3 6 timer
Vandretur fra sletten over lavamarker til meget smukt udsigtspunkt. En spændende nedstigning herfra fører os til hytten nedenfor den aktive vulkan Piton de la Fournaise. 2 overnatninger i hytten.

9. dag: Sværhedsgrad 2 5 timer
Vi vandrer op ad vulkansiden til kraterkanten i 2631 meters højde, vandre rundt på kraterkanten og ser ned i kraterbunden, hvorfra det nogle steder ryger.
10. dag: Sværhedsgrad 3 7 1/4 timer
Vi vandrer videre over lavamarker med vulkankratere, nedad gennem områder med trælyng, mimoser, bregnetræer og regnskov med orkidéer. Efter fantastisk nedstigning til flodkløft når vi hytten i Basse Vallée.
11. dag: Sværhedsgrad 3 6 1/2 timer
Vi vandrer gennem regnskoven, over små og store kløfter til et botanisk område med gamle, store træer. Gennem sukkerrørs-marker ned til sydkysten, hvor vi ser de ejendommelige vacoa-træer (eller skruepalmer). 2 overnatninger i Le Baril på hotel ud til den forrevne kyst, hvor bølgerne slår op i kaskader.
12. dag: Fridag.
13. dag: Bussen fører os over lavafloderne, der fra vulkanen har flydt over vejen og ud i havet. Overnatning i St. Benoît. Mulighed for vandretur til Takamaka-vandfaldene (ej incl.).
14. dag: Med bus tværs over øen, langs vestkysten med koralrev til feriebyen St. Gilles les Bains. Byrundtur til bl.a. marinaen og koralstranden med farverige fisk, søpølser og andre ejendommelige dyr. Overnatning på hotel.
15. dag: Formiddagen er fri til f.eks. snorkling/dykning ved koralrevet eller indkøb. Om eftermiddagen kører vi til St. Denis og om aftenen til lufthavnen for flyafgang.
16. dag: Ankomst Paris og flyskift til Kastrup eller Billund.

32.dosd.ane.jpg

Se flere fotos

EKSTRA UGE
15. dag: Til hytten i Dos d'Ane. Evt. eftermiddagsvandring til udsigtspunkt over Cirque de Mafate, hvor vi skal vandre de næste dage.
(Sværhedsgrad 2 2 1/4 timer)
16. dag - 20. dag:
Sværhedsgrad 2+ - 3+ 4 - 6 1/4 timer
5 dages trek ind i Cirque de Mafate, et vulkankrater med små bebyggelser uden veje, og som får forsyninger med helikopter. Vi skal ned ad kraterkanten til overnatning i hytter i de små landsbyer. Vi vandrer langs dybe dale, høje bjergtoppe og klukkende vandløb, hvor vi bader i rock-pools.
20. dag passerer vi et bjergpas på 2082 meter og kommer ned i Cirque de Cilaos-krateret for 2 overnatninger på hotel i bjergbyen Cilaos.
21. dag: Fridag.
22. dag: Med bus gennem Cilaos-kløften og langs vestkysten med koralrev til St. Denis. Om aftenen køres til lufthavnen for flyafgang.
23. dag: Ankomst Paris og flyskift til Kastrup eller Billund.

eksempel september
16 dage
Dine samlede udgifter
-betales på følgende måde
18.160
Til Club Natur Rejser til dækning
af fly+lokal trsp.+turledelse
13.885
Til hoteller/gites
4.275
Incl. delvis kost
 
Tillæg: eneværelse (kun på hoteller),
kr 1.430
 

youtube video

YouTube video

www.la-reunion-tourisme.com

rendezvous